En række forretninger omkring Nørreport i København har måttet lukke, efter bygningen af en ny metrotrappe gik i gang.
Det skriver Berlingske.
I september blev der indgået forlig i en erstatningssag mellem Banedanmark og Allan Petersen, der er indehaver af tøjbutikken Invasion.
Banedanmark skal nu betale Allan Petersen 3,2 millioner kroner i erstatning.
Hans advokat, Patrizia Martinelli, kalder forliget "en sejr i en principiel sag", fordi flere forretninger har måttet dreje nøglen om, efter man påbegyndte byggeriet af den nye metrotrappe.
Banedanmark mener dog ikke, at de lukkede butikker kan kædes direkte sammen med metrotrappen.